1 | Lokalforeningens navn og hjemsted |
1.1 | Lokalforeningens navn er Nordfyns civile Hundeførerforening / Danmarks civile Hundeførerforening. |
1.2 | Foreningens hjemsted er Nordfyns Kommune. Foreningens adresse er: Gørtlervej 12, 5471 Søndersø. |
2 | Tilknytning |
2.1 | Lokalforeningen er medlem af Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening. |
2.2 | Lokalforeningen må ikke handle i strid med Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforenings vedtægter og regler. I øvrigt er lokalforegningen selvbestemmende inden for egne rammer. |
3 | Formål |
3.1 | Lokalforeningens formål er at samle hundeinteresserede personer og arbejde på at uddanne det enkelte medlem i at forstå hunde og få glæde ved samarbejde og samvær med sin hund. Foreningen skal formidle trænings- og konkurrencetilbud, der kan give hunde et aktivt og indholdsrigt liv og tilgodese hundenes behov. |
3.2 | Det er endvidere lokalforeningens formål at tilbyde hundeinteressede mulighed for at dyrke de i pkt. 3.1 nævnte aktiviteter samt, med udgangspunkt i hundearbejde, at udvikle medlemmernes evne og lyst til at engagere sig og tage medansvar i lokalforeningen og i det lokale samfund. |
3.3 | Lokalforeningen skal arbejde på at fastholde medlemmerne gennem et aktivt foreningsliv. |
3.4 | Lokalforeningen skal afholde lokale konkurrencer og/eller prøver. |
3.5 | Lokalforeningen skal uddanne eller lade uddanne kvalificerede ledere, instruktører og dommere. |
4 | Medlemmer |
4.1 | Enhver, der vil medvirke til at fremme lokalforeningens formål, kan optages som medlem. Bestyrelsen kan dog nægte optagelse i lokalforeningen, såfremt optagelse efter en konkret vurdering af ansøgeren ikke findes i overensstemmelse med lokalforeningens tarv. |
4.2 | Lokalforeningen tilmelder straks ved indmeldelsen nye medlemmer til landsforeningen, således at medlemmet opnår de rettigheder der følger heraf. |
4.3 | Udmeldelse skal ske via klubmodul både hold og kontingent. Manglende rettidig betaling af kontingent for nyt foreningsår kan af lokalforeningen betragtes som udmeldelse af lokalforeningen. |
5 | Kontingent |
5.1 | Kontingentet for lokalforeningens aktive og passive medlemmer fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling for det efterfølgende kalenderår. Kontingentet består af to dele: grundkontingent og træningsgebyr. Grundkontingent dækker kontingent til kreds- og landsforening, samt grundomkostninger ved medlemskab af lokalforeningen. Træningsgebyr giver adgang til træning i lokalforeningen.
|
5.2 | Det er bestyrelsen som indstiller forslag til kontingent på den ordinære generalforsamling. Forslag til kontingent skal udsendes sammen med indkaldelsen til generalforsamling. |
5.3 | Kontingentforhøjelse, der vedtages på kreds- og/eller landsgeneralforsamling, tillægges automatisk grundkontingentet for det år forhøjelsen har effekt. Dette skal ikke godkendes på den ordinære generalforsamling. |
5.4 | Deltagelse i lokalforeningens aktiviteter kræver indbetaling af grundkontingent, undtagen for hjælpere og inviterede, som er fritaget for denne betaling. |
5.5 | Ingen kan deltage i træning eller konkurrencer, før forfaldent kontingent (grundkontingent og/eller træningsgebyr) for det pågældende foreningsår er betalt. |
5.6 | Medlemmer, der overføres fra en anden lokalforening i DcH, og som har betalt kontingent i denne lokalforening for foreningsåret, skal først betale kontingent til lokalforeningen fra næste foreningsårs begyndelse. Bestemmelsen gælder kun kontingent og ikke eventuelt træningsgebyr. |
5.7 | For medlemmer, der træningsmæssigt tillige er tilknyttet andre lokalforeninger, betales der kun for ét medlemskab til landsforeningen og kredsen. Hvis medlemskabet i den betalende lokalforening ophører, bortfalder den træningsmæssige adgang til de øvrige lokalforeninger også. |
5.8 | Ekskluderede, slettede eller udmeldte medlemmer har intet krav mod lokalforeningen eller dens midler, herunder tilbagebetaling af kontingent. |
6 | Generalforsamling |
6.1 | Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af januar. |
6.2 | Indkaldelse til generalforsamling sker med mindst 14 dages varsel skriftligt til alle medlemmer, på foreningens hjemmeside eller lignende. Indkaldelsen skal indeholde bestyrelsens indstilling til kontingentfastsættelse. |
6.3 | Generalforsamlings dagsorden skal som minimum have følgende punkter:- Valg af dirigent og stemmetællere
- Beretning af lokalforeningens formand
- Regnskabsaflæggelse af lokalforeningens kasserer
- Indkomne forslag
- Fastsættelse af kontingent, træningsgebyr og indskud
- Valg af formand
- Valg af kasserer
- Valg af bestyrelsesmedlemmer
- Valg af to suppleanter til bestyrelsen
- Valg af to revisorer
- Valg af en revisorersuppleant
- Eventuelt
|
6.4 | Enhver beslutning træffes med simpelt flertal, medmindre andet er bestemt. |
6.5 | Skriftlig afstemning skal finde sted, når mindst 1/10 af de fremmødte medlemmer forlanger det, eller når dirigenten bestemmer det. |
6.6 | Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes til bestyrelsens formand senest 8 dage før generalforsamlingen. |
6.7 | Adgang til generalforsamlingen med stemme- og taleret har alle medlemmer af lokalforeningen, der ikke er i kontingentrestance. Medlemmer som er overflyttet fra anden lokalforening i DcH med mindre end 60 dage før generalforsamlingen har adgang uden tale- og stemmeret. Stemmeafgivelse ved fuldmagt kan ikke finde sted. |
6.8 | Til vedtægternes vedtagelse, ophævelse eller forandring kræves 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmers stemmer. |
6.8.1 | Vedtægterne og efterfølgende ændringer skal senest fire uger efter den generalforsamling, hvor de er vedtaget, sendes til kredsformanden samt landsforeningens forretningsfører. |
7 | Ekstraordinær generalforsamling |
7.1 | Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder anledning hertil, eller når mindst 1/3 af medlemmerne skriftligt fremsætter begæring derom til lokalforeningsformanden. Begæring skal indeholde en skriftlig redegørelse over de sager, der ønskes behandlet. |
7.2 | Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling sker med mindst to ugers varsel. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden for generalforsamling samt en redegørelse for årsagen til afholdelse af den ekstraordinære generalforsamling. |
7.3 | Ekstraordinær generalforsamling afholdes inden tre uger efter, at begæring derom er modtaget. |
8 | Bestyrelsen |
8.1 | Bestyrelsen består af en formand og en kasserer samt tre bestyrelsesmedlemmer. |
8.2 | Formand og kassere vælges for to år ad gangen på den ordinære generalforsamling. Formand og kasserer vælges i lige/ulige år. |
8.3 | Den øvrige bestyrelse vælges for to år ad gangen på den ordinære generalforsamling. I lige år vælges to bestyrelsesmedlem og i ulige år vælges et bestyrelsesmedlemmer. |
8.4 | Suppleanter og revisorer til bestyrelsen vælges for et år ad gangen på den ordinære generalforsamling. Der vælges to suppleanter og to revisorer. |
8.5 | Revisorersuppleant til bestyrelsen vælges for et år ad gangen på den ordinære generalforsamling. Der vælges en revisorersuppleant. |
8.6 | Genvalg kan finde sted. |
8.7 | Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand og sekretær. |
8.8 | Bestyrelsen har ansvaret for lokalforeningens daglige drift, herunder afholdelse af træning, konkurrencer og/eller arrangementer. |
8.9 | Bestyrelsen har ansvaret for, at der føres regnskab med bilag, et medlemskartotek og en protokol for bestyrelsesmøder og beslutninger. |
8.10 | Bestyrelsen har ansvaret for, at hunde og fører ved konkurrence deltager i de klasser, hvor de hører hjemme. Bestyrelsen kan eventuelt vedtage kvalifikationskrav. |
8.11 | Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden (aftale for bestyrelsens samarbejde) og kan nedsætte arbejdsgrupper efter behov. |
8.12 | Bestyrelsen kan på foreningens vegne optage lån og kassekredit til foreningens drift, dog skal lånoptagelse på mere end 125.000 kr. skal godkendes af generalforsamlingen. |
9 | Udgiftsdækning |
9.1 | Bestyrelsesmedlemmers og øvriges medlemmers arbejde er ulønnet. |
9.2 | Lokalforeningen kan bevilge fri rejse og eventuelle diæter til repræsentation i lokalforeningens interesse. |
10 | Regnskab/økonomi |
10.1 | Lokalforeningens regnskabsår (foreningsår) er fra 1. januar til 31. december. Regnskabet skal føres i en let overskuelig form og skal foreligge i revideret stand inden den ordinære generalforsamling og fremlægges til godkendelse på den ordinære generalforsamling. |
10.2 | Regnskabet forelægges bestyrelsen løbende samt tilses og revideres af de af generalforsamlingen valgte revisorer. Revisorerne skal hvert år gennemgå regnskabet og påse, at det er regnskabsmæssigt korrekt, og at indtægterne og udgifterne er udtryk for rimelige dispositioner. Revisorerne skal forsyne årsregnskabet med en påtegning. Revisorerne har til enhver tid adgang til at påse bogføring og foreningens beholdninger. |
10.3 | Bestyrelsen skal sikre, at regnskaber og bilag gemmes i mindst 5 år efter godkendesen. |
11 | Disciplinærsager |
11.1 | Med hensyn til disciplinærsager henvises til de til enhver tid gældende bestemmelser for Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening. |
12 | Opløsning af foreningen |
12.1 | Lokalforeningen kan hverken opløses eller udmeldes af landsforeningen, så længe mindst fem medlemmer stemmer imod. |
12.2 | Opløsning/udmeldelse kan kun ske efter vedtagelse på to generalforsamlinger, afholdt med minimum fire ugers mellemrum. Kredsformanden inviteres med til den første generalforsamling med taleret. Vedtager første generalforsamling opløsning/udmeldelse, oprettes et forretningsudvalg til varetagelse af daglige opgaver frem til den anden generalforsamling. Kredsformanden har sæde i dette forretningsudvalg. Kredsformanden og et medlem af ordensudvalget har adgang til den anden generalforsamling med taleret. |
12.3 | I tilfælde af udmeldelse eller udelukkelse af en lokalforening, kan foreningen ikke fremover anvende hele eller dele af navnet Danmarks civile Hundeførerforening eller DcH's logoer. |
12.4 | Efter opløsning af lokalforeningen tilfalder ejendele og kapital, kulturelle formål i Nordfyns Kommune. |