Agilityudvalg
Bag enhver vellykket træning ligger et omfattende forarbejde. Vores Agilityudvalg udfører dette afgørende forarbejde for at sikre en god træningsoplevelse for alle vores hundefører.
Udvalget er ansvarlig for at planlægge og koordinere træningstiderne samt for at identificere kvalificerede instruktører i samarbejde med Instruktørudvalget. Derudover er det udvalgets opgave at planlægge og afvikle vores agilitykonkurrencer.
For at sikre, at vores instruktører konstant opdaterer deres viden, har udvalget ansvaret for efteruddannelse af instruktørerne samt rekruttering af nye instruktører.
Agilityudvalget består af to medlemmer, som udvælges fra alle vores aktive agilityinstruktører og hundeførere, samt et medlem fra bestyrelsen.