SAT - Seriøs Alternativ Træning
Lurer du på, hvad forkortelsen SAT står for? SAT betyder Seriøs Alternativ Træning.
På dette hold forventes det, at deltagerne kan selvtræne, og at de har erfaring som hundefører.
Vi fokuserer på miljøtræning og benytter lejlighedsvis vores klub's Dog Parkour-bane i vores træning.
Vi skaber sjove og kreative øvelser, der inkluderer elementer fra lydighed, Rally og Agility og Spor, både på mark og i skov. Vær opmærksom på, dette hold ikke er et konkurrencehold.
På SAT-holdet er atmosfæren præget af samarbejde og positivitet. På holdet deler vi grin med hindanden og skaber et positivt træningsmiljø. Vi forstår, at hvad hunden kan den ene gang, kan den måske ikke den næste gang, det har vi alle prøvet.
Efter træningen nyder vi kage sammen, og alle er velkomne. Vi bruger denne tid til at diskutere dagens træning eller dele sjov og mindeværdige oplevelser med vores hunde. Vi taler også om potentielle steder til træning, inklusiv tidligere træningssteder som Glaudrup, Dalum sø, stranden, og meget mere.
På SAT-holdet har vi også optrådt med folkedans ved Fjordens Dag i Nordfyn.
Så kom frisk og vær en del af vores Seriøse Alternativ Træning!
Hvis du ønsker at oprette en profil eller finde information, om hvornår vores hold træner, kan du besøge vores Ny profil og Holdtilmelding. Har du yderligere spørgsmål eller ønsker at kontakte os, kan du finde mere information på vores Kontakt-side.