Agility
Agility er en sport, som er blevet meget populær både som konkurrence og for sjov. Agility går ud på at hunden så hurtigt som muligt og med så få fejl som muligt gennemløber en bane med forskellige forhindringer. Forhindringerne kan blandt andet være tunneller, balanceplanke, forskellige spring eller løbe slalom.
For at kunne træne agility med din hund skal din hun være tilstrækkeligt udvokset, hvilket de som regel er omkring 12 måneder, man skal være forsigtig med agilitytræning med en hund under 12 måneder. Da agility foregå uden snor kræver det at hundeføreren har kontrol over sin hund med sine kommandoer og kropssprog.
Ved konkurrencer inddeles hundene i 3 størrelser:
- Lille klasse med skulderhøjde op til 34,99 cm
- Mellem klasse med skulderhøjde fra 35,00 til 42,99 cm
- Stor klasse med skulderhøjde fra 43,00 cm
Hos os kan du træne i alle klasser og træningen vil blive tilpasse din hunds størrelse og jeres niveau. Træningen vil foregå med sjove og motiverende metoder, og derved styrke samarbejdet mellem hund og hundefører.
Agility for sjov
Agility er en sjov og aktiv form for træning, hvor samarbejdet mellem dig og din hund bliver udviklet. Rigtig mange træner agility sideløbende med andre træningsformer, fordi de synes det er en god aktivering af hunden.
Kom og oplev hvordan din hund vil sprudle af energi
Hvis du ønsker at oprette en profil eller finde information om, hvornår vores hold træner, kan du besøge Ny Profil og Holdtilmelding. Har du yderligere spørgsmål eller ønsker at kontakte os, kan du finde mere information på vores Kontakt-side.